Quilt: Venskabstråde, 1988
|
Foreningen SVÆRT om at have et svært handicappet barn:
www.svaert.dk
Info om
grønlænderdragten
Info om Guidet rundvisning i Berlin:
graffiti - street art
Magazine: Fiber
Art Now
"We love contemporary fiber art, as well as the generally creative and
unique! Here are some of the people, products, and places that are
making waves in creative spaces.."
Link til tv-udsendelsen:
På
tomandshånd med Anne Andreasen fra TV2fyn.
En fortælling om en malers liv.
“Jeg søger ikke, jeg finder”
Pablo Picasso
|
 |
Artikel: Strøtanker, Kludemagasinet januar 2006.
Har du også af og til stillet dig selv spørgsmålet: hvorfor er det nu at
jeg laver det der med de små stofstykker?
Anne Christiansen skrev i sidste blads leder: ”overvejelser,
beslutninger, erfaringer, arbejdsglæde, skaberglæde, fordybelse og
stolthed.”
Det fik mig til at tænke på, at jeg havde læst noget interessant om
kompetencer på
www.kompetenceprofilen.dk De 7 Kompetencer er groft sagt de
syv hovedingredienser i det, som man med N. F. S. Grundtvigs ord kalder
"det hele menneske". Så nogen ny opfindelse er de altså ikke. Det nye er
at sætte dem i system til konkret brug og som et målingsredskab for en
fælles Europæisk målestok.
Kompetencer er måske et fint ord, men det kan kort defineres som alt
det du kan, uanset om du har lært det i skolen, på arbejdet eller i
fritiden, eksempelvis i aftenskolen eller i lokalgruppen.
Det vigtigste er, at du har kompetencerne, ikke hvor du har
erhvervet dem, eller om du har eksamenspapir på dem.
Tidligere har eksamensbeviser fungeret som det endelige bevis på,
hvad den enkelte kan.
Det er ved at ændre sig. I alle EU-landene
arbejdes der på at udbygge anerkendelse af den enkelte borgers
kompetencer. Det skal være muligt at få job og uddannelse i hele EU med
udgangspunkt i det, du kan, frem for det, du har eksamenspapir på.
1.
Faglig kompetence: at forstå og anvende fagets begreber, teknikker og
materialer og være bevidst om sit faglige niveau.
2. Læringskompetence:
at være klar over, hvordan man lærer bedst, og at man kan lære på
forskellige måder. Handler om motivation. At man kan anvende sine
erfaringer fra andre steder i aftenskolen (eller i lokalgruppen) og
omvendt.
3. Krops- og helbredskompetence: viden om og evne til at tage
vare på – og bevare et godt helbred. Om at lytte til kroppens signaler,
om vores viden om krop og helbred, om øget velvære og om, at man er i
stand til at ændre uhensigtsmæssige vaner i forhold til et godt helbred.
4. Kreativ og innovativ kompetence: At man er i stand til at se og/eller
gøre ting på nye måder. At man kan udvikle nye ideer, udtrykke
nytænkning og tør prøve nye muligheder. At man kan se egne og andres
kreative sider og bruge dem aktivt.
5. Selvledelseskompetence viser sig
ved, at man kan sætte sig selv i gang ved at tilrettelægge opgaver for
sig selv, samt at man kan være åben og opsøgende i forhold til at
udvikle sin viden og sine færdigheder. Handler om struktur, planlægning
og initiativ.
6. Kommunikationskompetence handler om at kunne tilpasse
måden at tale og skrive på i forhold til, hvem man taler eller skriver
til. At man kan forholde sig til, hvad andre siger og indgå i dialog. At
man er i stand til at give og modtage ris og ros, råd og vejledning,
samt at man kan bruge forskellige hjælpemidler (f.eks. en computer).
7.
Demokratisk og social kompetence viser sig ved, at man er i stand til at
indgå aktivt i forskellige fællesskaber også med mennesker, der har en
anden social og/eller kulturel baggrund end ens egen. At man bidrager
aktivt til at et givent fællesskab fungerer godt, samt at man er åben og kontaktskabende.
Tjaeh, ordene er fine og mange, men jeg synes at de er
vigtige også i vores sammenhæng, for var der ikke en kulturminister der
mente at vi ”bare nørklede”? Når jeg tænker på alle de dejlige aktive,
eksperimenterende, kommunikerende, selvledende, fagligt dygtige og
lærende mennesker vi færdes iblandt, ikke mindst som quilter, så giver
tanken om de 7 kompetencer mening og berettigelse.
Og de kan måske være kilde til en ny selvforståelse.
Med venlig hilsen og godt nytår til alle fra Susanne Birk.
|
 |
Artikel i Kludemagasinet 2005: "Der var engang, og meget er sket siden da!"
Jeg ser en lille pige og hendes mor der syer, strikker, hækler og
broderer. De mange farver og materialernes forskellighed er som et
skatkammer: ”Må jeg prøve, mor?” Jeg fik lov til at kaste over
trævlekanter i hånden. Der var jo ingen nymodens zigzag maskine i mit
barndomshjem. Men jeg var med.
Mormor klarede sig jo også fint med sin trædesymaskine, som man
kunne bygge hule inde under. Jeg fik lov at ”arve” hendes håndsymaskine.
Tænk alt det man kunne lave på sådan én! Jeg kan huske den dag jeg fandt
et stykke ternet flonelstof i mors skab, og det passede lige til en
kjole til dukke Dorthe. Men mor blev vist lidt vred på mig, for jeg
havde klippet kjolen inde midt på stoffet. Jeg kunne ikke helt forstå
hvorfor det var et problem. Mor så vel i øjeblikket kun at stykket var
ødelagt, så hun ikke kunne få nok til den planlagte skjorte.
Jeg ser den lille pige ved siden af hendes far, der sorterer
minkskind i ”hårfine” nuancer: Sort er ikke bare sort, men et væld af
nuancer! Og jeg ser ham i hans blomstrende have, der ligger ned mod åens
glitrende bånd. ”Må jeg hjælpe dig far?” At lære at se forskel på
planterne og at frydes over deres duft, form og farve.
Jeg voksede op i
dette hjem med højt til loftet og stor udadvendthed, midt i vort danske
landskab fyldt med fortidsminder.
Jeg husker en familie der interesseret
fulgte med i kunst og kultur. Den regelmæssige udflugt til biblioteket
med alle bøgernes rigdomme. Store verden. Søndagsudflugterne til
Gisselfeld, Vallø Slot, Louisiana Kunstmuseum og de tusindårige ege i
Jægerspris skovene. Dejlige Danmark.
Glemt er køresygen fordi mor altid
skulle have parfume på når hun skulle være pæn, og en irriterende
storebror der drillede på bagsædet!
Som 15-årig opdagede jeg
Kunstindustrimuseets tekstilafdeling. Jeg kunne tage toget derind og
opholde mig der i timevis, mens jeg berusede mig i skuffernes rigdomme
af farver, mønstre, materialer, historier om anvendelsesmuligheder,
kulturer og samfundsforhold…
Sidst i 60’erne så jeg her en udstilling af polsk billedvævning som
for altid satte sig spor. Der var traditionelle gobeliner,
utraditionelle billedvævninger – og der var tredimensionelle skulpturer
man kunne gå ind i!
Alt dette blev grundsten i min livslange interesse for det tekstile
univers. Jeg syede mit tøj og hæklede skøre firkanter, som jeg syede
sammen til farverige veste, tasker og huer.
Linien var lagt, og jeg arbejdede en hel sommer for at skaffe penge
til at komme på højskole.
Jeg gik 2 pragtfulde år på
Engelsholm
Håndarbejdshøjskole, og fik en uddannelse som håndarbejdslærer. Vi
applikerede, broderede, tegnede og designede, lavede keramik, vævede og
underviste, men vi hørte intet om patchwork. Vi hørte om kunst- og
kulturhistorie og ikke mindst – her fik vi sat farverne i system, og
åbnet øjnene for deres sprog og virkemidler.
Siden fandt jeg en
elevplads på en lille vævestue.
Og jeg arvede min mors mosters Askovvæv samt hendes vævebøger og
opskrifter.
Væven blev et sikkert omdrejningspunkt i mit liv.
I 70’erne
syede jeg ungernes tøj, hynder til slagbænkene og puder til sofaen.
Mange år senere opdagede jeg, at jeg havde syet patchwork! Jeg kendte
ikke noget til at quilte, og det blev vist heller ikke brugt dengang.
Der syede man bare stofstykker sammen og så kom der noget ud af dét!
Det
var en tid hvor man flirtede med det spartanske genbrug i solidaritet
med jordens fattige og tidligere tiders fattige kår.
Det var næsten en pligt at få noget ud af ingenting.
I dag kalder de det retro og vintage! Nye tider, nye skikke!
I
80’erne underviste jeg i tekstilsløjd. Der skulle broderes frit og
eksperimenterende. En deltager spurgte: ”Kan du lære mig at quilte?” Øh,
sagde jeg, og tænkte på syprøverne fra Engelsholm. Det måtte jeg
undersøge!
Så tog jeg et 14 dages sommerkursus på Kerteminde Husflidshøjskole
og så – ikke kun morgendagens lys – for vi sprang natten over og syede
til den lyse morgen, men det var også en befrielse fra vævens to
trådretninger, som i nogle år havde føltes snærende. Med
patchwork kunne jeg klippe og bygge sammen, tilføje reliefvirkninger,
fortælle historier eller lave tredimensionelle bedrag helt som jeg havde
lyst.
Og så var quilterne så dejligt sociale. Kom og se hvad jeg har
lavet! Helt modsat væve-verdenen, hvor jeg oplevede at man rugede over
sine egne resultater og ikke delte noget med hinanden. Jeg er i dag
meget optaget af at arbejde med formidling, ordbilleder, farverne,
collagens virkemidler... Der må eksperimenteres og nytænkes.
En udvikling som jeg også kan spore i mine syhold. Nutidens
beklædning er overstrøet med detaljer, billeder, dekorationer og det er
spændende at få de nye hold ind og møde deres forventninger. Hvordan
omsætter man de gode ideer til praksis?
Fantasien sætter grænserne. Og farverne – de fylder mit liv. Findes
der noget smukkere end at se den dybtviolette Iris med knaldgule striber
skyde hovedet op over sneen, rækken af lilla Karpaterklokker foran en
ring af irgrøn Sommersalat, eller Skaden i kjole og hvidt med sin
changerende sortblågrønviolette hale frækt spankulerende omkring ved
foderbrættet.
Det er for mig så enkelt, og samtidig så stor en glæde og kilde til inspiration:
Fremtiden bygger på fortidens oplevelser
Gå til toppen af siden
|