SBIRK - LINKS MED MERE

Quilt: Venskabstråde, 1988

Foreningen SVÆRT om at have et svært handicappet barn: www.svaert.dk

Info om grønlænderdragten

Info om Guidet rundvisning i Berlin: graffiti - street art

Magazine: Fiber Art Now
"We love contemporary fiber art, as well as the generally creative and unique! Here are some of the people, products, and places that are making waves in creative spaces.."

“Jeg søger ikke, jeg finder” Pablo Picasso 

Herunder følger links fra en række artikler fra Kludemagasinet:

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet 3. kvartal 2013: Arbejde i fremdrift
www.fibreworksart.com
www.phoenixcontemporarytextiles.com
http://textilestudygroup.co.uk
www.textileartist.org
www.tafalist.com
www.annekellytextiles.com
http://brokenbees.tumblr.com
www.tekstiletanker.dk

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet 3. kvartal 2011: Dukker
http://dollmakersjourney.com/suz/index.html
http://mimikirchner.com/blog
www.purlbee.com/hand-sewn-felt-dolls
http://weefolk.wordpress.com

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet 4. kvartal 2010
www.annlis.se
www.kolumbus.fi/maija.brummer
http://woman4art.nl
www.alisonmercer.com
www.mariannehaeni.com
www.ursula-gerber.ch

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet 1. kvartal 2010
www.crabapplehillstudio.com
www.younge.com/carol.htm
www.flickr.com/photos/kaylacoo
www.psiquilt.com
http://labyrinthsociety.org/

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet 2. kvartal 2009
www.paapinden.dk
www.victorianaquiltdesigns.com
www.paulanadelstern.com
http://janesassaman.com
www.cosman.nl

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet april 2008
www.brandywinevlyquilters.org
www.jfiberart.com
www.threadsoflife.com
www.cathysavels.com
http://sew-be-it.biz
www.roggel.com
www.equilter.com

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet januar 2008
www.piecemakers.com
www.pineneedles.com
www.housefiber.com
www.prqc.com
http://judyperez.blogspot.com
www.margretheagger.dk
www.lyrickinard.com
www.lisacall.com
www.piecefulquilter.com
www.studioquilts.com
www.winnowing.com
http://blockcentral.com

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet oktober 2007
http://thefabricofmeditation.blogspot.com
www.farbstoff.com
www.judymartin.com
www.quiltsmart.com
www.siripankidd.com
www.sixart.co.uk
www.bobbybritnell.co.uk
www.tonschulten.nl

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet september 2007
www.davidwalker.us
www.rickytims.com
http://wowmelody.com
http://fibermania.blogspot.com
www.jinnybeyer.com
www.saqa.com
www.fabricoflife.co.uk

Artikel "Rundt på nettet" Kludemagasinet juni 2007
http://quilters.ru
http://amisimms.com
www.costumes.org
www.loopylace.com/crazyquiltstudio
www.quilt.com

Artikel: Rundt på nettet. Kludemagasinet marts 2007
www.quilterscache.com
www.invitationproject.ca
www.clairefenton.com
http://dollmakersjourney.com
www.mcirvin.com

Artikel: Rundt på nettet, Kludemagasinet december 2006
www.anat-sy.org
www.filbleu.org  
www.inaminuteago.com
http://quilting.about.com/
www.tatjana-golder.de/

Artikel: Rundt på nettet, Kludemagasinet august 2006
www.workshopontheweb.com

Artikel: Rundt på nettet, Kludemagasinet april 2006
http://caliban.mpiz-koeln.mpg.de/~stueber/haeckel/kunstformen/natur.html
www.quiltersnewsnetwork.com

Artikel: Strøtanker, Kludemagasinet januar 2006.
Har du også af og til stillet dig selv spørgsmålet: hvorfor er det nu at jeg laver det der med de små stofstykker?
Anne Christiansen skrev i sidste blads leder: ”overvejelser, beslutninger, erfaringer, arbejdsglæde, skaberglæde, fordybelse og stolthed.”
Det fik mig til at tænke på, at jeg havde læst noget interessant om kompetencer på www.kompetenceprofilen.dk  De 7 Kompetencer er groft sagt de syv hovedingredienser i det, som man med N. F. S. Grundtvigs ord kalder "det hele menneske". Så nogen ny opfindelse er de altså ikke. Det nye er at sætte dem i system til konkret brug og som et målingsredskab for en fælles Europæisk målestok.
Kompetencer er måske et fint ord, men det kan kort defineres som alt det du kan, uanset om du har lært det i skolen, på arbejdet eller i fritiden, eksempelvis i aftenskolen eller i lokalgruppen.

Det vigtigste er, at du har kompetencerne, ikke hvor du har erhvervet dem, eller om du har eksamenspapir på dem.
Tidligere har eksamensbeviser fungeret som det endelige bevis på, hvad den enkelte kan.
Det er ved at ændre sig. I alle EU-landene arbejdes der på at udbygge anerkendelse af den enkelte borgers kompetencer. Det skal være muligt at få job og uddannelse i hele EU med udgangspunkt i det, du kan, frem for det, du har eksamenspapir på.

1. Faglig kompetence: at forstå og anvende fagets begreber, teknikker og materialer og være bevidst om sit faglige niveau.
2. Læringskompetence: at være klar over, hvordan man lærer bedst, og at man kan lære på forskellige måder. Handler om motivation. At man kan anvende sine erfaringer fra andre steder i aftenskolen (eller i lokalgruppen) og omvendt.
3. Krops- og helbredskompetence: viden om og evne til at tage vare på – og bevare et godt helbred. Om at lytte til kroppens signaler, om vores viden om krop og helbred, om øget velvære og om, at man er i stand til at ændre uhensigtsmæssige vaner i forhold til et godt helbred.
4. Kreativ og innovativ kompetence: At man er i stand til at se og/eller gøre ting på nye måder. At man kan udvikle nye ideer, udtrykke nytænkning og tør prøve nye muligheder. At man kan se egne og andres kreative sider og bruge dem aktivt.
5. Selvledelseskompetence viser sig ved, at man kan sætte sig selv i gang ved at tilrettelægge opgaver for sig selv, samt at man kan være åben og opsøgende i forhold til at udvikle sin viden og sine færdigheder. Handler om struktur, planlægning og initiativ.
6. Kommunikationskompetence handler om at kunne tilpasse måden at tale og skrive på i forhold til, hvem man taler eller skriver til. At man kan forholde sig til, hvad andre siger og indgå i dialog. At man er i stand til at give og modtage ris og ros, råd og vejledning, samt at man kan bruge forskellige hjælpemidler (f.eks. en computer).
7. Demokratisk og social kompetence viser sig ved, at man er i stand til at indgå aktivt i forskellige fællesskaber også med mennesker, der har en anden social og/eller kulturel baggrund end ens egen. At man bidrager aktivt til at et givent fællesskab fungerer godt, samt at man er åben og kontaktskabende.

Tjaeh, ordene er fine og mange, men jeg synes at de er vigtige også i vores sammenhæng, for var der ikke en kulturminister der mente at vi ”bare nørklede”? Når jeg tænker på alle de dejlige aktive, eksperimenterende, kommunikerende, selvledende, fagligt dygtige og lærende mennesker vi færdes iblandt, ikke mindst som quilter, så giver tanken om de 7 kompetencer mening og berettigelse.
Og de kan måske være kilde til en ny selvforståelse.
Med venlig hilsen og godt nytår til alle fra Susanne Birk.

Artikel i Kludemagasinet 2005:
"Der var engang, og meget er sket siden da!"

Jeg ser en lille pige og hendes mor der syer, strikker, hækler og broderer. De mange farver og materialernes forskellighed er som et skatkammer: ”Må jeg prøve, mor?” Jeg fik lov til at kaste over trævlekanter i hånden. Der var jo ingen nymodens zigzag maskine i mit barndomshjem. Men jeg var med.
Mormor klarede sig jo også fint med sin trædesymaskine, som man kunne bygge hule inde under. Jeg fik lov at ”arve” hendes håndsymaskine. Tænk alt det man kunne lave på sådan én! Jeg kan huske den dag jeg fandt et stykke ternet flonelstof i mors skab, og det passede lige til en kjole til dukke Dorthe. Men mor blev vist lidt vred på mig, for jeg havde klippet kjolen inde midt på stoffet. Jeg kunne ikke helt forstå hvorfor det var et problem. Mor så vel i øjeblikket kun at stykket var ødelagt, så hun ikke kunne få nok til den planlagte skjorte.
Jeg ser den lille pige ved siden af hendes far, der sorterer minkskind i ”hårfine” nuancer: Sort er ikke bare sort, men et væld af nuancer! Og jeg ser ham i hans blomstrende have, der ligger ned mod åens glitrende bånd. ”Må jeg hjælpe dig far?” At lære at se forskel på planterne og at frydes over deres duft, form og farve.

Jeg voksede op i dette hjem med højt til loftet og stor udadvendthed, midt i vort danske landskab fyldt med fortidsminder.
Jeg husker en familie der interesseret fulgte med i kunst og kultur. Den regelmæssige udflugt til biblioteket med alle bøgernes rigdomme. Store verden. Søndagsudflugterne til Gisselfeld, Vallø Slot, Louisiana Kunstmuseum og de tusindårige ege i Jægerspris skovene. Dejlige Danmark.
Glemt er køresygen fordi mor altid skulle have parfume på når hun skulle være pæn, og en irriterende storebror der drillede på bagsædet!

Som 15-årig opdagede jeg Kunstindustrimuseets tekstilafdeling. Jeg kunne tage toget derind og opholde mig der i timevis, mens jeg berusede mig i skuffernes rigdomme af farver, mønstre, materialer, historier om anvendelsesmuligheder, kulturer og samfundsforhold…
Sidst i 60’erne så jeg her en udstilling af polsk billedvævning som for altid satte sig spor. Der var traditionelle gobeliner, utraditionelle billedvævninger – og der var tredimensionelle skulpturer man kunne gå ind i!
Alt dette blev grundsten i min livslange interesse for det tekstile univers. Jeg syede mit tøj og hæklede skøre firkanter, som jeg syede sammen til farverige veste, tasker og huer.
Linien var lagt, og jeg arbejdede en hel sommer for at skaffe penge til at komme på højskole.

Jeg gik 2 pragtfulde år på Engelsholm Håndarbejdshøjskole, og fik en uddannelse som håndarbejdslærer. Vi applikerede, broderede, tegnede og designede, lavede keramik, vævede og underviste, men vi hørte intet om patchwork. Vi hørte om kunst- og kulturhistorie og ikke mindst – her fik vi sat farverne i system, og åbnet øjnene for deres sprog og virkemidler.
Siden fandt jeg en elevplads på en lille vævestue.

Og jeg arvede min mors mosters Askovvæv samt hendes vævebøger og opskrifter.
Væven blev et sikkert omdrejningspunkt i mit liv.
I 70’erne syede jeg ungernes tøj, hynder til slagbænkene og puder til sofaen. Mange år senere opdagede jeg, at jeg havde syet patchwork! Jeg kendte ikke noget til at quilte, og det blev vist heller ikke brugt dengang. Der syede man bare stofstykker sammen og så kom der noget ud af dét!
Det var en tid hvor man flirtede med det spartanske genbrug i solidaritet med jordens fattige og tidligere tiders fattige kår.
Det var næsten en pligt at få noget ud af ingenting.
I dag kalder de det retro og vintage! Nye tider, nye skikke!

I 80’erne underviste jeg i tekstilsløjd. Der skulle broderes frit og eksperimenterende. En deltager spurgte: ”Kan du lære mig at quilte?” Øh, sagde jeg, og tænkte på syprøverne fra Engelsholm. Det måtte jeg undersøge!
Så tog jeg et 14 dages sommerkursus på Kerteminde Husflidshøjskole og så – ikke kun morgendagens lys – for vi sprang natten over og syede til den lyse morgen, men det var også en befrielse fra vævens to trådretninger, som i nogle år havde føltes snærende.
Med patchwork kunne jeg klippe og bygge sammen, tilføje reliefvirkninger, fortælle historier eller lave tredimensionelle bedrag helt som jeg havde lyst.
Og så var quilterne så dejligt sociale. Kom og se hvad jeg har lavet! Helt modsat væve-verdenen, hvor jeg oplevede at man rugede over sine egne resultater og ikke delte noget med hinanden. Jeg er i dag meget optaget af at arbejde med formidling, ordbilleder, farverne, collagens virkemidler... Der må eksperimenteres og nytænkes.
En udvikling som jeg også kan spore i mine syhold. Nutidens beklædning er overstrøet med detaljer, billeder, dekorationer og det er spændende at få de nye hold ind og møde deres forventninger. Hvordan omsætter man de gode ideer til praksis?

Fantasien sætter grænserne. Og farverne – de fylder mit liv. Findes der noget smukkere end at se den dybtviolette Iris med knaldgule striber skyde hovedet op over sneen, rækken af lilla Karpaterklokker foran en ring af irgrøn Sommersalat, eller Skaden i kjole og hvidt med sin changerende sortblågrønviolette hale frækt spankulerende omkring ved foderbrættet. Det er for mig så enkelt, og samtidig så stor en glæde og kilde til inspiration:
Fremtiden bygger på fortidens oplevelser

Gå til toppen af siden